Slut med nettomålerordningen - og pristillæg - Tips til solceller og solcelleanlæg
Skrevet 10. august 2015 af Alex-Solcelletips
Siden den 20. november 2012 har der ikke været nogen nettomålerordning. Her i 2017/18 handler det om at udnytte sin solcelleproduktion her og nu, eller om at tilkoble en fornuftig batteribank.
De nye regler er mere miljøvenlige, men giver solcelleejere lidt ringere vilkår. Eller gør de ?
Solcellepulje 2017
Før i tiden kunne du ‘gemme’ den el, din solcelle producerede i op til et år. Du kunne så bruge strømmen senere eksempelvis om aftenen, når din solcelle ikke fik produceret.
Staten gav tilskud til elselskaberne, så de kunne købe din el for præcis den samme pris, som du senere kunne købe den tilbage for.
Men staten har fjernet tilskuddet, fordi solcelleanlæg ikke længere behøver tilskud for at være rentable.
Får du del i en af 2017 puljerne (det gør du, hvis du ansøger om det) så vil dit nye solcelleanlæg balancere ganske fint økonomisk. Især da du her i 2017 også kan benytte håndværker fradraget.
Glimrende solcelle investering
Fakta er, at idag (2017) koster et solcelleanlæg rundt regnet det halve af, hvad man betalte i 2012 ! Det er fakta -et firma som KlimaEnergi (og andre) sælger 6 kW anlæg for ca 55-60,000,- det er ret præcist halv pris. På grund af den gunstige pris på solcellerne er tilbagebetalingstiden under 7-8 år! altså en fin investering.
Det er miljøvenligt
– fordi det vejleder dig til at bruge mest energi, når dit solcelleanlæg producerer.
Kort sagt – hvis du kun bruger el, når din solcelle producerer, skal elselskaberne ikke brænde fossile brændstoffer for at give dig ekstra strøm. Og det samme gælder naturligvis den el du har gemt på dine batterier.
Læs her om, hvad der sker når verden løber tør for el: En verden uden olie.
Eksempel:
Det gennemsnitlige forbrug hos en dansk husstand ligger på cirka 5000 kWh årligt.
Vi antager, at du har et solcelleanlæg, som producerer 3.000 kWh årligt. Hvis du så bruger 2000 direkte og gemmer 1000 kWh på dine batterier (over et helt år) , ja så udnytter du selv alle 3000 kWh og er rimeligt selvforsynende med el en stor del af året.
Relaterede artikler
Slut med fradrag til montering af solcelle... 11. december 2012 | jakob
-
En god ide ville være at opbevare strømmen i form af trykluft eller brint. TrykLuft kunne trække en generator om natten og brinten bruges til en hjemmebygget river simple open source brint bil https://www.riversimple.com/
Personligt tror jeg at de her energi problemer skal ‘crowdes’ frem, dvs. det er os som forbrugere af energi der skal løse det lokalt.
En måde at få brugt sin strøm på i dagtimerne var ved at forbinde flere husstande, ja hele gader i et intelligente 48 volt AC net, bygget af forbrugerne selv,så man deltes om det strøm man producerer på vejen 😉
LiFePo4 batterier har også efterhånden pris der kan bruges, feks kunne man have en lille elbil og 2 mindre batteripakker, den enne lades op mens man er afsted om dagen.
-
Den opfordrer netop ikke folk til at spare på strømmen – du kan ikke på nogen måde bruge den når den bliver produceret i praksis – og derfor bliver solcelle anlægget urentabelt – hvilket vil gøre at almindelige private ikke længere investerer i vedvarende energi. Hvilket er nogenlunde så dumt, som det kan være da netop dette ville udbrede energibevistheden i Danmark.
Og det er ikke er ikke el-selskaberne som køber det til en lav pris og sælger det til en høj pris. Det er altovervejende statens afgifter, som udgør differencen. Så det er fordi staten fattes penge.
Så alt i alt en meget uovervejet artikel med direkte vildledende informationer..
Iøvrigt faldt prisen på el til nær 0,0 kr. flere gange sidste vinter – så man kan nok ikke engang bruge det stråargument at støtten til nettomålerordningen kom af at strømmen folk fik tilbage var dyrere om vinteren end om sommeren.
Det staten gør er at den beskatter noget i stil med “egen avl af tomater” eller “lejeværdi af egen kone” fordi du ikke skal købe en prostitueret, som betaler skat af indtægtet.
Kort sagt: Staten har voldtaget solcelle markedet for private i grådighedens og uduelighedens navn.
Kommentarer